Kvalitet i detaljen – hvorfor Finesse i et design har stor betydning

Dette designprincip for visuelt design kan hjælpe dig med at sikre kvaliteten af den brugeroplevelse, der designes. Det er med til både at skabe en mere engagerende og brugervenlig løsning.


Designprincip #20: Finesse

Tro ikke, at visuelt design bare handler om hurtigt at smide nogle farver på og “give grisen læbestift”. Dén holdning hører til i sidste århundrede.

Et godt visuelt design har “finesse” – og dét har stor betydning for brugeroplevelsen. Finesse betyder, at det digitale design har en høj, professionel grafisk kvalitet – og derigennem signalerer professionalisme og understøtter produktets funktioner.

Som designer kan du opnå denne grafiske kvalitet ved at sikre dig, at

  • Skrifttyper er valgt med omhu, så de kombinerer et moderne look med høj læsbarhed
  • Gennemtænkte, veldesignede ikoner, der kombinerer unikhed i dit produkt med standarder online
  • Kvalitet i detaljen, såsom konsistente afstande mellem elementer, kanter, linjer mv.
  • Designet opfattes generelt som æstetisk gennemtænkt, smukt og behageligt

Dette designprincip er en del af de 20 principper for UX design.

De 20 designprincipper er udviklet til udgivelsen “UX design”, som er en populær lærebog om UX fra forlaget Systime Gyldendal. Designprincipperne er resultatet af 25 års erfaring med design af forretningskritiske løsninger indenfor sundhed, borgerservice, økonomi, industri og handel.