Et godt design er tolerant for forskellige tilstande

Dette designprincip for interaktionsdesign kan hjælpe dig med at skabe en mere intuitiv og brugervenlig løsning.


Designprincip #10: Tolerant for tilstande

At tænke på og illustrere de atypiske scenarier, så de også har en god brugeroplevelse, er en af de vigtigste elementer i et godt interaktionsdesign.

Tag højde for, at et skærmbillede kan have forskellige tilstande udover normaltilstanden, fx:

  • Nultilstand: Hvis der ikke findes nogen af de emner, der skal vises
  • Abundance: Når der er flere emner end normaltilstanden
  • Fejl: Når brugeren eller produktet skaber en fejl
  • Offline: Når brugerens device ikke har forbindelse til internettet

Dette designprincip er en del af de 20 principper for UX design.

De 20 designprincipper er udviklet til udgivelsen “UX design”, som er en populær lærebog om UX fra forlaget Systime Gyldendal. Designprincipperne er resultatet af 25 års erfaring med design af forretningskritiske løsninger indenfor sundhed, borgerservice, økonomi, industri og handel.